- 93 point James Suckling
- 94 point Robert Parker
Bodegas Muga
Muga Reserva ½ fl.
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Muga Reserva
Ud af mere end 1.500 vine i Laudrup Vins sortiment er der én vin, der år efter år samler folkets opmærksomhed og viser sig mere populær end nogen anden. Og det forstår man godt. Muga Reserva rammer hovedet på blokken i sin balance mellem klassisk, fadpræget Rioja og tidens forkærlighed for renhed, friskhed og elegance.
Siden 1932 har familien Muga været blandt de mest respekterede producenter i Rioja, og netop Reservaen er blevet husets ubestridte signaturvin. Her forenes Tempranillos struktur og dybde med Garnachas saftighed og de traditionelle lagringsmetoder, som har gjort Rioja verdensberømt.
Vinificering
Muga Reserva består primært af Tempranillo suppleret med en smule Garnacha, Manzuelo og Graciano. Druerne håndhøstes og sorteres omhyggeligt, inden gæringen finder sted med druernes egne naturlige gærceller i Mugas traditionelle egetræskar.
Efter gæringen lagres vinen i 24 måneder på en kombination af franske og amerikanske egetræsfade fra husets eget bødkeri. Herefter følger yderligere en 12 måneders flaskelagring, inden vinen frigives.
Aroma og smag
Farven er dyb rubinrød med elegante granatrøde nuancer. Duften åbner med modne kirsebær, solbær og mørke skovbær, som hurtigt får selskab af cedertræ, vanilje, tørrede krydderurter og et diskret strejf af tobak.
På tungen er frugten generøs og koncentreret uden at blive tung, mens de modne tanniner giver struktur og længde. Fadlagringen bidrager med fine noter af krydderier, mokka og ristet træ, men uden at tage fokus fra vinens levende frugt. Eftersmagen er lang, harmonisk og præget af en flot kombination af friskhed, dybde og kompleksitet.
Serveringsforslag
Muga Reserva er en vin, der trives ved middagsbordet. Den passer fortrinligt til grillet oksekød, braiserede lammeretter eller langtidsstegt svinenakke, hvor vinens struktur og krydrede nuancer får lov at folde sig ud.
Servér ved 16-18 grader og giv gerne vinen lidt luft inden servering. Allerede i dag fremstår den flot afrundet, men den vil uden problemer kunne udvikle yderligere kompleksitet gennem det næste årti.
Anmeldelser og point
Anmeldelser og point
James Suckling: 93 point
Robert Parker: 94 point
Et kig på flasken