Bodegas Canderuela
Penusco Crianza Rioja
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Peñusco Crianza
Rioja er for mange selve indbegrebet af spansk rødvin – og med god grund. Her mødes solmoden frugt med kølig struktur og lagring på egetræ, hvilket giver vine med både dybde og drikkeglæde. Her i 500 til 770 meters højde får druerne både sol og kølige nætter, hvilket er afgørende for vinens balance mellem modenhed og friskhed. Samtidig bidrager de kalkholdige lerjorde til struktur og en let mineralsk kant, som klæder vinens ellers generøse udtryk.
Betegnelsen Crianza dækker i Rioja over vine, der har lagret minimum ét år på fad og samlet set mindst to år før frigivelse. Det giver vine, hvor frugt og fad smelter sammen i en harmonisk helhed – og netop den balance er kernen i denne vin.
Vinificering
Vinen er lagret i 12 måneder på både franske og amerikanske egetræsfade. Kombinationen af de to fadtyper giver et samspil mellem det mere krydrede og det mere vaniljeprægede udtryk, uden at det tager fokus fra frugten.
Aroma og smag
Duften åbner med modne hindbær, mørke bær og et strejf af træ, der elegant flettes sammen med noter af mørk chokolade og en diskret mineralsk undertone.
På tungen er vinen fyldig og saftig med en flot balance mellem kraft og friskhed. Frugten står klart, tanninerne er afrundede, og helheden opleves både harmonisk og levende. D
Serveringsforslag
Det her er i den grad en vin, der gør sig godt til mad. Den matcher alt fra charcuteri og grillede grøntsager til rødt kød, hvor dens saftighed og struktur løfter smagsoplevelsen. Prøv den eksempelvis til grillet oksekød, lam eller en fyldig grøntsagsret fra grillen – den kvitterer med både dybde og friskhed i samme mundfuld.
Servér ved 15–17 grader. Vinen er klar til at blive drukket nu, men kan uden problemer gemmes i nogle år endnu.
Et kig på flasken