- 92 point Robert Parker
Viña Pedrosa
Viña Pedrosa La Navilla Reserva
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Viña Pedrosa La Navilla Reserva
La Navilla er Viña Pedrosas storladne enkeltmarks-Reserva og samtidig en lidt anderledes fortolkning af husets klassiske Ribera del Duero-stil. Vinen fremstilles på 100 % Tinto Fino fra familiens egen La Navilla-mark, hvor vinstokkene med en gennemsnitsalder på 40 år står som traditionelle buskvine i 844 meters højde.
Højden skaber sit eget mikroklima, mens den ler- og sandholdige jordbund og et beskedent udbytte på omkring 3.900 kg pr. hektar giver fundamentet for en vin med både koncentration og struktur. Og modsat flere af Viña Pedrosas øvrige vine, hvor fransk og amerikansk eg arbejder side om side, møder La Navilla udelukkende franske fade.
Vinificering
Druerne er håndhøstet og vinificeres, hvorefter vinen lagrer 20 måneder på franske egetræsfade fra. Til sidst følger minimum 16 måneders flaskelagring inden frigivelsen.
Aroma og smag
I glasset står La Navilla dybt kirsebærrød med granatrøde nuancer, mens duften har et udpræget mineralsk præg, der flettes sammen med ristede og krydrede toner fra den lange lagring på fransk eg.
På tungen viser La Navilla sig bred, fyldig og struktureret med en flot syre, der giver energi til den koncentrerede frugt. Strukturen er markant, men balancen og friskheden holder kraften i et stramt greb, mens den mineralske karakter følger med gennem den lange og aromatisk vedvarende eftersmag.
Serveringsforslag
La Navillas kombination af koncentration, frisk syre og krydrede mineralitet gør den velegnet til retter med både dybde og stegeskorpe. Prøv den til sprødstegt and med linser og timian, kalveculotte med pommes fondant eller iberisk sortfodsgris med grillede peberfrugter og en intens sky. Den vil også være fremragende til en svamperig risotto med lagret manchego, hvor ostens salt og umami spiller flot sammen med vinens struktur og krydrede karakter.
Servér ved 16-17 grader og giv den gerne et par timer på karaffel, hvis den nydes ung. La Navilla kan gemmes 10-12 år under gode kælderforhold, hvor den gradvist vil udvikle et mere modent og afrundet udtryk.
Anmeldelser og point
Anmeldelser og point
Robert Parker: 92 point
Et kig på flasken