Vine på druen Barbera

Barbera har en lang historie, og de ældste skriftlige beviser på druens eksistens kan dateres helt tilbage til 1200-tallet. Ampelografer mener dog, at Barbera er væsentligt ældre.

Ifølge teorien om Barberas oprindelse er druen formentlig opstået i Lombardiet. I dag spiller Barbera dog en mere beskeden rolle her end i naboregionen Piemonte.

Det er især Piemonte, der med tiden er blevet Barberas vigtigste område. Langt de fleste marker med druen findes i denne del af Italien tæt på grænserne til Schweiz og Frankrig.

I Piemonte har Barbera i mange år været betragtet som en arbejdshest, der kunne bruges til at fremstille god rødvin til hverdagsbrug. De bedste vinmarker blev i stedet typisk reserveret til Nebbiolo, som står bag områdets berømte Barolo- og Barbaresco-vine.

Barbera har derfor historisk stået i skyggen af Nebbiolo, selv om druen længe har været værdsat i Piemonte for sin evne til at skabe lækker rødvin.

Omkring år 2000 skete der en markant udvikling i synet på Barberas potentiale. Producenten Pio Cesare valgte at plante Barbera på en ellers meget eftertragtet Barolo-mark.

Tanken var, at Barbera dyrket på den bedst mulige mark kunne måle sig med de bedste vine fra Barolo og Barbaresco. Flere producenter har siden fulgt dette eksempel, hvilket har givet Barbera en anden position end druens traditionelle rolle som kilde til hverdagsvin.