Champagne

Champagne er kendt for sine fine bobler og forbindes ikke længere kun med det traditionelle glas nytårsaften. Den mousserende vin kan både serveres som aperitif, til lette retter og – afhængigt af typen – som ledsager til hovedretten.

Der findes mange forskellige typer Champagne, fra helt tør Extra Brut og klassisk Brut til mere frugtig rosé Champagne. Smagen afhænger blandt andet af druernes sammensætning, sødmegraden og af, om der er tale om Non Vintage eller Vintage Champagne.

Der kan være stor forskel på, hvordan Champagne smager. Stilen afhænger blandt andet af, hvilke druer vinen er lavet på, hvordan de er blandet, og hvor meget dosage der tilsættes.

Blanc de Blancs Champagne på Chardonnay er frisk og sprød, mens Blanc de Noirs på Pinot Noir har mere fylde. De kraftigste Blanc de Noirs kan derfor også ledsage mere fyldige retter.

Brut Champagne er en alsidig type, der både fungerer som aperitif og til lette retter med fisk og skaldyr. Rosé Champagne har til sammenligning et mere frugtigt udtryk.

Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier er de tre tilladte druesorter i Champagne. Langt størstedelen af Champagne fremstilles som en blanding af de tre druer, men der findes også Champagne lavet på en enkelt druesort.

Hvad er Blanc de Blancs Champagne?

Champagne fremstillet udelukkende på Chardonnay kaldes Blanc de Blancs. Stilen er frisk og sprød og egner sig godt som starter eller aperitif, hvor friskheden kan skærpe appetitten inden et måltid.

Hvad er Blanc de Noirs Champagne?

Blanc de Noirs er Champagne fremstillet udelukkende på Pinot Noir. Denne type har mere fylde end Blanc de Blancs, og de kraftigste udgaver kan serveres til hovedretter med eksempelvis fjerkræ.

Pinot Meunier findes også som enkeltdrue-Champagne, men anvendes ofte som en del af en blanding.

Champagne fremstilles ved at skabe en anden gæring i flasken. Det er denne proces, der danner Champagnens karakteristiske kulsyrebobler.

Den færdige vin tilsættes en blanding af sukker og gær, hvorefter flasken lukkes, og gæringen begynder. Gærcellerne omsætter sukkeret, og kulsyren dannes som et biprodukt.

Flaskerne placeres derefter i såkaldte pupitre, en form for vinreol, hvor de forsigtigt vendes. Processen kaldes remuage og samler de døde gærceller i flaskehalsen.

Næste trin er degorgement. Her fryses toppen af flasken, hvorefter kapslen fjernes, så urenhederne i flaskehalsen skydes ud.

Efter degorgement tilsættes dosage – en blanding med ugæret druemost, som er med til at bestemme Champagnens endelige sødmegrad.

Champagne inddeles i følgende sødmegrader:

• Brut Nature: under 3 gram pr. liter
• Extra Brut: 0-6 gram pr. liter
• Brut: under 12 gram pr. liter
• Extra Dry: 12-17 gram pr. liter
• Sec: 17-32 gram pr. liter
• Demi-Sec: 32-50 gram pr. liter
• Doux: over 50 gram pr. liter

Mange større producenter forsøger at skabe en ensartet smag fra år til år. Det kaldes Non Vintage Champagne. Her kan vin fra ældre årgange bruges til at justere vinen, så producentens karakteristiske smag bevares.

Vintage Champagne kommer derimod fra den årgang, der står på etiketten. Derfor får vinen et udtryk og en smag, som er karakteristisk for netop den pågældende årgang.

Champagne har som udgangspunkt godt af lagring, og især Vintage Champagne bør gemmes nogle år.

Non Vintage Champagne kan også udvikle sig ved lagring. På bagetiketten kan man typisk se, hvornår vinen er frigivet, og der kan være meget at hente ved at lade den ligge i 4-5 år.

Generelt har Champagne en god holdbarhed og kan holde i mange år, når flaskerne opbevares mørkt og køligt.

Champagne kan ledsage flere forskellige dele af et måltid. Brut Champagne er velegnet som aperitif og til lette retter med fisk og skaldyr.

En frisk og sprød Blanc de Blancs fungerer godt som starter eller aperitif, mens en mere fyldig Blanc de Noirs kan serveres til hovedretter. De kraftigste typer passer eksempelvis til fjerkræ.