Tenuta Il Palagio
Il Palagio Chianti Classico Riserva
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Il Palagio Chianti Classico Riserva
Den årlige produktion er kun på otte-ni fade, og netop dét siger en del om, hvorfor den lille økologiske vingård Il Palagio de seneste år har placeret sig blandt toppen i Chianti-hierarkiet. Riservaen kommer fra husets bedste parceller ved Panzano.
Vinificering
Vinen er lavet på 95% Sangiovese og 5% Merlot fra økologisk dyrkede marker. Efter en streng selektering gærer druerne på den naturlige gær.
Derefter lagrer vinen 24 måneder på 500 liters egetræsfade, hvoraf en mindre del er nye. Den filtreres ikke, og efter aftapning hviler den yderligere minimum tre måneder på flaske, inden den frigives.
Aroma og smag
Farven er lys rubinrød, og duften har de klassiske Chianti-nuancer med kirsebær, blommer, læder og et lille strejf af vanilje fra fadlagringen.
Smagen er mellemfyldig, elegant og velafbalanceret med god syre, fine tanniner og en lang, blød eftersmag.
Serveringsforslag
Den klassiske Chianti-struktur gør vinen særdeles velegnet til pastaretter, kalvekød eller vildt.
Servér ved 16-18 grader. Vinen kan gemmes op til 10 år fra høståret.
Et kig på flasken