Pinot noir

Pinot Noir er en meget gammel og alsidig druesort, der dyrkes i store dele af verden. Faktisk er det én af de mest udbredte druer inden for vinproduktion, og den er da også fundamentet for et stort udvalg af vin - det gælder både rødvin og rosévin. Rødvinen har en karakteristisk smag med aromatiske toner af røde bær og skovbund, mens den samtidig er både lys og let. Den har derfor gennem generationer været et populært valg til ethvert middagsselskab.
 
Hos Laudrup Vin forhandler vi et stort udvalg af vine til enhver smag. Vi forhandler både klassisk Bourgogne Pinot Noir men også flasker fra fjerne dele af kloden som Californien, Sydafrika, New Zealand og Australien. Vi anbefaler at nyde et glas Pinot Noir rødvin i afkølet form - allerhelst med en temperatur på under 17 grader. En flaske af den velkendte drue er derudover også et sikkert hit som gave til en, du holder af.

Vis som Gitter Liste

119 produkter

Faldende orden
pr. side

Hvad er karakteristisk ved Pinot Noir-druen?

Et pust fra romertiden og middelalderens munke

Historien bag den verdensomspændende og i dag mildest talt populære drue strækker sig over mange hundrede år. Faktisk er Pinot Noir en af verdens ældste druesorter og kan muligvis dateres helt tilbage til Romertiden. Oprindeligt stammer druen fra Bourgogne i det østlige Frankrig, og selvom det stadig er her, man laver de allerdyreste og bedste vine på Pinot Noir, dyrkes den i dag over hele kloden.

Tilbage i Middelalderen var Pinot Noir-druen særligt populær blandt adelen og kirken. Druen blev dyrket af franske munke i Bourgogne. De satte deres lid til at undersøge, hvilke betingelser der skulle være opfyldt for at få det maksimale udbytte og - lige så vigtigt - den højeste kvalitet ud af Pinot Noir. Og tak for dét! 

Pinot Noir er nemlig kendt for at være en sårbar druesort, og det kan derfor synes som lidt af et mirakel, at den har overlevet så mange tusind år. Til sammenligning har andre markante druesorter som fx Cabernet Sauvignon blot nogle få hundrede år på bagen, ja så fik vi vist lige sat dét i perspektiv!

Lys og sart vin... Kæmpe aroma

Pinot Noir adskiller på flere punkter fra det store flertal af mere eller mindre populære rødvinsdruer. Først og fremmest er det en drue, der med sin tynde vindrueskal er særligt udsat over for sine omgivelser. Bl.a. er den derfor meget sårbar over for høj varme, mens den dog hele tiden skal have masser af lys. Ellers modner den slet ikke, og så er det også galt.

Den tynde skal medfører også, at Pinot Noir-vine sjældent er særligt dybe i farven. Farvestoffet "antocyanin" sidder nemlig i skallen, og når den er tyndere, giver det sig selv, at der er mindre farvestof at gøre godt med. 

Pinot Noir har derfor også et relativt lavt tanninindhold. Tanniner befinder sig også i skallen, og ud over at tilføje en god portion tørhed, byder de også ind med kropsfylde og intensitet. Uden så meget tannin opleves en rødvin lettere og blødere, og så er der for alvor plads til, at Pinot Noir-druens kæmpe aroma kan få frit spil.

Pinot Noir-druen bliver brugt til at fremstille alle former for vin, det gælder både rødvin, hvidvin og rosévin. Der er derfor noget for enhver smag, når du udforsker det store univers inden for Pinot Noir.

 

Vælg imellem mange typer af Pinot Noir-vine

Det er en myte, at Pinot Noir udelukkende er rødvin. Faktisk er det en druesort, der danner fundamentet for mange rødvine og rosévine i hele verden. Her på siden kan du danne dig et overblik over vores udvalg.

  • Rødvin: Det karakteristiske ved rødvin fra Pinot Noir er den lyse, gennemsigtige farve samt noter af frugt og bær. Vinen skal gerne nydes lettere afkølet med en temperatur på under 17 grader. Denne røde drue anbefales til kylling og lysere kødretter men også til mange stegte vegetarretter samt til krydrede anretninger fra fx Mellemøsten eller Latinamerika.
  • "Hvidvin": Pinot Noir er en blå drue, men dens elegante og saftige natur gør, at de letterre pinot noir-vine faktisk kan være rigtig lækre til en god laks eller andre fiskeretter - dog gerne med lit stegeflade, en cremet sauce og noget "mørkt" tilbehør, f.eks. balsamico-glacerede løg og svampe. Pinot Noir som alternativ til hvidvin nydes afkølet og passer perfekt til en særlig middag eller romantisk aften med kæresten.
  • Rosévin: Pinot Noir er kendt for et udbud af forfriskende og sprøde rosévine, der kan nydes hele året rundt men særligt som en kølig forfriskning på en varm sommerdag. Tag den med på picnic ude i det fri eller nyd den hjemme i terrassen med græs under tæerne.
  • Champagne: Faktisk bruges druesorten til fremstillingen af champagne. En champagne på ren Pinot Noir er fx Blanc de Noirs champagne, mens de fleste champagner er lavet på en blanding af Pinot Noir, Chardonnay og evt. Pinot Meunier. Champagne med Pinot Noir er typisk mere frugtig i smagen med hindbær, røde æbler, kirsebær som klassiske smagenoter.

Ønsker du at købe økologisk vin til middagen? Bare rolig: Hos os kan du finde flere forskellige former for økologisk Pinot Noir, der kan sætte et nyt perspektiv på den samlede vinoplevelse.
 

Vi hjælper dig med at finde den bedste Pinot Noir til prisen

Er du på bar bund, når det kommer til valget af din vin? Heldigvis er der god hjælp at hente. Hos Laudrup Vin er vi eksperter inden for vin, og med vores viden og passion for de gyldne dråber, kan vi helt sikkert hjælpe dig med at finde den bedste Pinot Noir til prisen.
 
Derudover kan du på siden her søge efter bestemte kategorier af Pinot Noir, der bl.a. kan deles op efter:
 

  • Land: Som tidligere nævnt er Pinot Noir i dag en druesort, der er udbredt i store dele af verden. Druen trives i et køligere klima, og i varmere lande dyrkes den derfor tæt på hav og køligere områder. På siden her kan du nemt søge på vin efter oprindelsesland - vi har Pinot Noir fra både USA (Californien, Oregon), Australien, New Zealand og flere andre lande... og naturligvis fra Bourgogne!      
  • Årgang: Er du på udkig efter en bestemt årgang af druen, kan du nemt benytte dig af søgefunktionen i venstre bjælke. Vi forhandler flere gode årgange, der hver især adskiller sig på baggrund af sæson og vejr. 
  • Serveringsforslag: Druen har ry for at passe til mange forskellige måltider, og derfor er den også en favorit til enhver festlig lejlighed. Uanset om du ønsker at nyde den til en lækker steg eller en romantisk date med kæresten, er Pinot Noir et sikkert kort at have på hånden. 
  • Prisklasse: Priserne på vores vine spænder vidt, og du kan derfor nemt finde en flaske vin, der passer til dit budget. Derudover kan du dykke nærmere ind i, hvilke typer Pinot Noir du kan finde inden for bestemte prisklasser.

Er du på udkig efter en bestemt type Pinot Noir? Eller har du brug for vejledning til at vælge den helt rigtige flaske vin? Uanset hvad står vi altid klar til at hjælpe dig, så du får bestilt en vin, der falder i din personlige smag.
 
Vi tilbyder nem og hurtig levering i hele landet inden for 1-3 hverdage. Husk på, at vi desuden tilbyder fri fragt ved ordrer over 1500 kr. til brofaste øer i Danmark.