- Producent
- TypeHvidvin
- Varenr.4601.2024MG
- LandFrankrig
- Område
- Størrelse
- Alkohol procent12
- ØkologiskJa
- Primær Drue
Om Domaine Vacheron Sancerre Blanc Magnum (ØKO/BIO)
Hvis du én gang i livet skal smage den reneste, præcise og druetypiske udgave af Sauvignon Blanc fra de historiske rammer centralt i selveste Sancerre, er det denne signaturvin fra legendariske Domaine Vacheron, du skal opsøge:
De nådesløs farmede druerne til denne på én gang frembrusende og underspillede vin er hver især udvalgt fra Vacherons flint- og sandstenholdige marker, hvor økologi, biodynamik, hårdt manuelt arbejde og tårnhøje ambitioner skaber fundamentet til succes uden at pille ved de grundværdier, der har gjort Sancerre og Sauvignon Blanc til et af de stærkeste hvidvins-"brands" i den ganske vinverden.
Vinificering
I kælderen presses de nøje sorterede druer med stor forsigtighed i en pneumatisk presse, hvorefter vinen vildgæres og lagres 8 måneders på rustfri ståltanke, som sikrer den optimale sprødhed og frugtdrevne, friske profil, som kun Sauvignon Blanc i dette hjørne af Loire kan opnå.
Vinen aftappes til sidst ufiltreret og med en lav tilsætning af sulfitter - akkurat nok til at stabilisere vinen uden at træde på de mange forsigtige aroma-indtryk, der hæver den et niveau eller to over de fleste andre klassiske Sancerre-vine.
Aroma og smag
Vacheron har således en aromatisk og fintfølende næse af hvide forårsblomster, friskpresset citronsaft, saftige honningmeloner, æbler, grape, stikkelsbær og antydninger af nyklippet græs i undergrunden.
På tungen træder den let og friskt med en elegance og stor, frugtig smagsintensitet, der holdes i et rankt og mineralsk greb i lang tid efter.
Serveringsforslag
Vinens høje syreinfhold gør den desuden til et oplagt match til alt godt fra havet, f.eks. østers, skaldyr og stenbiderrøgn samt til sprøde sommer-salater vendt i olivenolie og frisk citronsaft.
Servér ved 7-9 grader inden for de næste 4-5 år. Dét kommer du ikke til at fortryde!
Anmeldelser og point
93 point - James Suckling (årg. 2023)
"A succulent, driven and elegant white. It offers notes of passion fruit, gunpowder and warm herbs on the nose. It’s medium-bodied with bright acidity. Lively with a sharp character on the palate, yet it remains juicy, agile and comforting. Delicious finish with excellent length. Drink or hold."





















