- Producent
- Type
- Varenr.5972.2021
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent12
- ØkologiskNej
- Primær Drue
Om Van Volxem Bockstein GG Riesling
Sydøstvendte Bockstein er nogle steder ekstremt stejl, og har ekstremt meget skifer i jorden, og luften omkring vinstokkene varmes således hurtigt op af den høje solindstråling fra formiddagssolen, der skaber vindruer med en enorm intensitet. Om natten falder temperaturerne dog igen. Dermed bliver der også plads til at udvikle den skarpe og præcis frugtsyre, samt de små spidsfindige tilføjelser til aromaen, der gør Saar Riesling som denne til noget helt unikt.
Aroma og smag
Den færdige vin er således fyldig, skarp og sitrende med en generøs aroma af friskpresset, perfekt moden citronsaft og -skal, saftige ferskner, blomsterhonning samt mineralske associationer til salt og gnistende flintesten.
Smagen er intens og i den fyldige ende af Riesling-spektret fra så nordlige himmelstrøg, men oplevelsen er alligevel rank, sprælsk og langstrakt på yderst harmonisk vis.
Serveringsforslag
Vi holder selv meget af den som den er her og nu, men når det er sagt, har den utvivlsomt potentialet til at blive liggende i yderligere 20 år fra høståret, hvor den fortjener at blive drukket til de bedst mulige råvarer. Prøv den f.eks. til friske østers, kammuslinger serveret med frisk citron eller til både skindstegt hvid fisk og fjerkræ med massevis af urter og tilhørende syrlighed (i Tyskland er det jo lig med Sauerkraut, men man kan jo også vælge en salat med frisk olie-eddikedressing).
Servér den i øvrigt ved 8-10 grader. Prost!
Anmeldelser og point
93 point - James Suckling, august 2022
"Plenty of ripe pear and apple, but also a touch of spring blossoms in the nose. Juicy and charming with a crisp acidity and a lively personality, this 2021 Mosel GG has a lot going for it. Drink or hold."