2023

Barale Fratelli Chardonnay Vigna Bussia (ØKO)

Fyldig og kompleks enkeltmarks-Chardonnay med stor aroma og smag... og med lysende reflekser af det pureste guld!

4,0 - Vivino

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Prisgaranti - vi matcher prisen
  • Gratis fragt - ved 1000 DKK
    50 DKK ved 750 DKK
    Afhent gratis i butik
Fra 199,00  DKK
  • Køb 12 og spar 199,00  DKK  23% pr. stk.
  • Køb 6 og spar 225,00  DKK  13% pr. stk.
1 stk.
259,00  DKK
På lager
Specifikationer
  1. Producent
    Producent
  2. Type
    Type
  3. Varenr.
    Varenr.
    5112.2023
  4. Land
    Land
  5. Område
    Område
  6. Størrelse
    Størrelse
    Alm. flaske (75cl)
  7. Alkohol procent
    Alkohol procent
    13.5
  8. Økologisk
    Økologisk
    Ja
  9. Primær Drue
    Primær Drue
  10. Stil
    Stil
    Frugtig & saftig

Om Barale Fratelli Chardonnay Vigna Bussia

Chardonnay er ikke i sig selv en revolution i lige præcis Piemonte, hvor den efterhånden har været dyrket i adskillige årtier, selvom den sjældent undes en plads på de bedste terroirs.

Men der er altid en undtagelse:

På Bussia-marken i Monforte d'Alba - hjemstedet for Barales mest markante Barolo - har de også tilplantet tre parceller (plot 3, subplots 94, 95 til den nysgerrige) med lækker økologisk Chardonnay. Og dét, kære læser, kommer der denne fyldige, spændstige og ganske pragtfulde vin ud af!

Vinificering

Barale høster hver en klase ved håndkraft. I vinhuset nedkøles de hele klaser 24 timer og presses så direkte ned i gæringstanken, hvor den vilde gær begynder sit rolige arbejde ved en kontrolleret temperatur på 16 °C.

Mens gæringen kører ved fuldt blus, hældes vinen på 500-liters egetræsfade (tonneaux), og her bliver den liggende på bærmen (gærresterne) i 12 måneder for at suge til sig af krop og sjæl. Vinen lagrer dernæst yderligere 6 måneder i flasken inden de fra Barales side så meget som overvejer at drømme om, at den kan frigives.

Aroma og smag

Strålende, lys og med reflekser af det pureste guld gør den færdige vin sin entré i glasset med manér! 

I den intense aroma serverer den lag på lag af tørrede akacieblomster, røde æbler, lynghonning, surdej, en klat smør samt friske, lidt umodne hasselnødder plukket direkte fra busken.

Smagen er tør og fast - ikke uden fylde og med bløde hjørner. Den har en frisk, mundresende syre og en dirrende mineralitet, der tilføjer associationer til saltmandler i dens karakteristiske og elegante eftersmag.

Serveringsforslag

Dette er med andre ord en vin med et stort, uforløst potentiale i gastronomiske kontekster, eksempelvis  varme serveringer med fisk og skaldyr, grillet kylling eller risotto... Eller til alskens salte oste såsom vesterhavsost, gruyère, pecorino romano eller parmesan.

Åh ja, og servér den endelig ikke for kold, altså ved under 8 grader. Ved 10 grader er den ideel, og selvom den bliver varmere, sørger den mineralske struktur for at holde tungen i et fast greb uden at komme til at fremstå flad og klodset.

 

Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Barale Fratelli Chardonnay Vigna Bussia (ØKO)
Din bedømmelse