- Producent
- TypeRødvin
- Varenr.4340.2022
- LandFrankrig
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13
- ØkologiskNej
- Primær Drue
- StilElegant & let
Om Condurier-Jung Les Rêves de Gabriel Rouge
Coudurier-Jungs mest oplagte pendant til en "helt almindelig" Bourgogne Pinot Noir er denne sanseligt drømmende Rêves de Gabriel, der var svær at holde igen med, da vi skulle vælge, hvilke af det lille vinhus' vine, vores sortiment kunne bære.
Vinen kommer fra en mosaik af små vinmarker i Côte d'Or - alle dyrket med minimalistisk præcision ud fra et større, holistisk helhedssyn med jorden og biodiversiten i centrum. Det kan biodiversiteten lide, det kan druerne lide, og dét fremgår i allerhøjeste grad også af vinen, som vi derfor heller ikke selv afstår fra at kunne lide.
Vinificering
I kælderen benytter Christine og David åbne gæringstanke til vinificeringen af de delvis hele klaser, som omgæres spontant af druernes og luftens egen vilde gær.
Den unge vin modnes herefter et lille år på neutrale egetræsfade (futs de chène) og dernæst op til 6 måneder i ståltanke. Under hele processen benyttes lidt eller intet SO2 (sulfitter); kun inden den hældes på flaske tilsættes lidt SO2 for at undgå utilsigtede andengæringer i flasken og i stedet ruste den til et potentielt langt og skønt liv.
Aroma og smag
I de første år efter aftapning fremstår vinen smukt granatrød i glasset, som sender flatterende aromaer af jordbær, blåbærmarmelade, bagte krydderier, friske svampe og grønt fra skovbunden ud i æteren.
På tungen er vinen livlig og rank i en relativt umiddelbar, floral og grønlig stil, der under overfladen gemmer på mere end ved første øjekast. Tanninerne er fine, frugtsyren frisk og smagen frugtig og ren med fine, urtede undertoner, der giver vinen karaktér og desuden er oplagte i gastronomiske sammenhænge.
Serveringsforslag
Rêves de Gabriel er således et godt valg til både vegetariske retter med squash, aubergine, bønner og svampe, der har fået opkoncentreret noget smag på panden (stegeflade) eller i gryden. Vinen fungerer også upåklageligt til charcuterie og ost eller endelig til bacon-svøbt kyllingebryst med pasta og massevis af krydderurter.
Server den mellem 14-16 grader.






















