- Producent
- Type
- Varenr.5973.2021
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent8
- ØkologiskNej
- Primær Drue
Hvis Grand Cru var tysk, ville disse ord utvivlsomt klæbe sig til den stejle og altid eftertragtede Bockstein-mark. Rig på skifer og med en stejl sydvestlig hældning opnår Bockstein altid en knaldhøj soleksponering, hvilket fører til nogle af de største vine fra Saar-distriktet. En af disse finder du unægtelig i denne halvtørre Kabinett, der er høstet fra Van Volxems altid ekstremt kompromisløse hånd.
Aromaen er et generøst og ekstrovert bekendtskab, der rummer hele paletten af mineralske noter over blomster og frugt - her udført af saftige, gule æbler, pærer, citroner, grape, og fersken samt altså en portion blomsterhonning, kridt og flint. Smagen stemmer i med en fabelagtig renhed og elegance, hvor den den sprælske og dirrende syre fornemt tæmmes af vinens veldoserede sødme, inden den lige så stille ringer ud i løbet af det næste minut.
Bockstein er en fantastisk vin både i sin ungdom og til den lange bane, og den fortjener at blive drukket til de bedst mulige råvarer. Prøv den f.eks. til grillet hummer, skindstegt hvid fisk serveret med surt og sødt eller til krydrede anretninger fra det sydøstlige Asien. Vi anbefaler servering ved 8-10 grader.