2020

Van Volxem Bockstein Riesling Kabinett Grosse Lage

På lager

Große Lage er den ypperste betegnelse, en ikke-tør tysk vin kan opnå. Dét forstår man heldigvis øjeblikkeligt, når man smager den på én gang super fintfølte og kraftbetonede, halvtørre vin fra Saar-distriktets sværvægter af en vinmark; den ikoniske Bockstein.

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Prisgaranti - vi matcher prisen
  • Gratis fragt - ved køb over 1.000 DKK
1 stk.
290,00 DKK
  • Køb 6 og spar 238,00 DKK  18% pr. stk.
  • Køb 12 og spar 235,00 DKK  19% pr. stk.

Hvis Grand Cru var tysk, ville disse ord utvivlsomt klæbe sig til den stejle og altid eftertragtede Bockstein-mark. Rig på skifer og med en stejl sydvestlig hældning opnår Bockstein altid en knaldhøj soleksponering, hvilket fører til nogle af de største vine fra Saar-distriktet. En af disse finder du unægtelig i denne halvtørre Kabinett, der er høstet fra Van Volxems altid ekstremt kompromisløse hånd.

Aromaen er et generøst og ekstrovert bekendtskab, der rummer hele paletten af mineralske noter over blomster og frugt - her udført af saftige, gule æbler, pærer, citroner, grape, og fersken samt altså en portion blomsterhonning, kridt og flint. Smagen stemmer i med en fabelagtig renhed og elegance, hvor den den sprælske og dirrende syre fornemt tæmmes af vinens veldoserede sødme, inden den lige så stille ringer ud i løbet af det næste minut.

Bockstein er en fantastisk vin både i sin ungdom og til den lange bane, og den fortjener at blive drukket til de bedst mulige råvarer. Prøv den f.eks. til grillet hummer, skindstegt hvid fisk serveret med surt og sødt eller til krydrede anretninger fra det sydøstlige Asien. Vi anbefaler servering ved 8-10 grader.

 

Specifikationer
  1. Producent
    Producent
    Van Volxem
  2. Type
    Type
    Hvidvin
  3. Varenr.
    Varenr.
    5973.2020
  4. Område
    Område
    SAAR
  5. Størrelse
    Størrelse
    Alm. flaske (75cl)
  6. Alkohol procent
    Alkohol procent
    8
  7. Økologisk
    Økologisk
    Nej
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Van Volxem Bockstein Riesling Kabinett Grosse Lage
Din bedømmelse