Fransk vinmiddag med Louis Latour på Bernstorff Slot - 16/4 2026

Torsdag d. 16. april kl. 18:30

Bernstorff Slot

Jægersborg Alle 93,
2820 Gentofte

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Sommelierbetjening – vi guider dig
  • Gratis fragt - ved 899 KR | 69 DKK ved 599 KR
    Afhent gratis i butik

Fransk vinmiddag med Louis Latour på Bernstorff Slot - 16/4 2026

1 stk.
1.095,00  DKK
På lager
Specifikationer
  1. Varenr.
    Varenr.
    WM003475
  2. Økologisk
    Økologisk
    Nej

Vinmiddag med Bourgogne-klenodiet Louis Latour

Der er få navne i Bourgogne, der vækker samme genklang som Louis Latour. I næsten 400 år har familien dyrket vin i hjertet af Bourgogne – og i dag er de den største ejer af Grand Cru-marker i Aloxe-Corton med hele 27 hektar. Resultatet er vine, der på én gang er klassiske, elegante og bemærkelsesværdigt tilgængelige.

Torsdag d. 16. april inviterer vi til en fransk vinmiddag i de historiske rammer på Bernstorff Slot, hvor vi dykker ned i Louis Latours univers gennem en række af husets mest karakteristiske vine. Denne aften får vi besøg af den vinkyndige Mark Allan fra Louis Latour, som selv vil præsentere husets vine og guide os gennem aftenen.

Fra Chablis til Corton Grand Cru

Middagen begynder med snacks og Crémant, hvorefter en generøs menu udfolder sig over fire serveringer – ledsaget af i alt otte nøje udvalgte vine fra Louis Latour. Undervejs kommer vi omkring flere af Bourgognes klassiske appellationer, fra sprød Chablis og mineralsk Meursault til elegante røde vine fra Santenay og Gevrey-Chambertin. Vi smager også en fedmefuld og solmoden Chardonnay fra Ardèche, som viser en lidt anden – og særdeles charmerende – side af Louis Latours univers.

Aftenen rundes af med et glas af husets majestætiske Corton Grancey Grand Cru til et udvalg af franske oste.

Louis Latour er for mange selve indgangen til Bourgogne – vine med renhed, balance og en karakter, der både taler til nysgerrige vinelskere og garvede Bourgogne-entusiaster.

Glæd dig til en aften med franske klassikere på tallerkenen, store Bourgogne-vine i glasset og en stemning, der passer perfekt til de smukke omgivelser på Bernstorff Slot.

 

Menu & Vinmenu

Snacks, 4 retter, 8 vine

 

Snacks

Krustader med laks & tun

Simonnet-Febvre Cremant Blanc de Noir Brut P100

 

Forret

Salat nicoise; stegt tun, vagtelæg & sorte oliven

2024 Louis Latour Chablis

2024 Louis Latour Mâcon Villages Chameroy

 

Mellemret

Rosé rejer med aioli, citron & grillet brød

2023 Louis Latour Grand Ardeche Chardonnay

2024 Louis Latour Meursault Blanc

 

Hovedret

Andebryst på løgsoubise, sorte trompethatte & aligot

2021 Louis Latour Santenay Rouge

2022 Louis Latour Gevrey-Chambertin

 

3 oste

Lagret comte med tomatmarmelade
Camembert normandie med abrikos
Saint agur med marinerede figner

2016 Louis Latour Corton Grancey Grand Cru

 

Vi tager forbehold for små ændringer

 

Praktisk info

Vi udsender en informations-mail forinden arrangementet, hvori man finder instrukser til, hvad man gør, hvis man har pladspræferencer, eventuelle allergier eller følger specielle diæter.

OBS: Mailen udsendes til den mailadresse, der er tilknyttet bestillingen

Du kan ikke få refunderet dine billetter, hvis der er 8 eller færre dage til arrangementet.

Din ordrebekræftelse bruges som billet til aftenen.

 

Betaling

Der kan ikke bruges foreningskort eller rabatkoder til betaling af events.