Om Ökonomierat Rebholz Riesling Buntsandstein Trocken
Den imponerende Riesling Buntsandstein markerer indgangen til Rebholz' smækre serie af terroirvine - her fra et udvalg af parceller med ensartede jordbundsforhold, der får den til at smage af ypperlig enkeltmarksvin til en noget venligere pris.
De udvalgte parceller er i praksis rige på sandsten, hvilket almindeligvis udmunder i en fyldig vin med en viril syre og finesserig, let urtet aroma, og Buntsandstein er således lidt af en signaturvin for Rebholz!
Vinificering
I vinhuset undergår de friskplukkede druer 24 timers koldmaceration, inden de presses og vildgæres i store, neutrale egetræsbeholdere. Der foretages ingen filtrering inden aftapning, og der benyttes meget begrænsede mængder SO2.
Aroma og smag
Den resulterende vin har en kølig og intens aroma pakket med bl.a. gnistrende flint, citrongræs, blomstermark og friske krydderurter samt - naturligvis - de bærende frugtnoter af bl.a. saftige, grønne æbler og solmodne ferskener.
På tungen er den intenst forførende og bredspektret. Den - for Rebholz - runde og samtidig ranke kropsholdning ulmer af koncentreret frugt, der står knivskarpt og transparent med oceaner af syre og kalk-associerende mineralitet.
Serveringsforslag
Buntsandstein kan i sin ungdom med fordel iltes 1-2 timer før servering, hvormed den vil åbne endnu mere op for nuancespektret. Som med alle vine fra Rebholz, giver vinenes naturligt høje syreindhold desuden et langt lagringspotentiale - mindst 10 og muligvis også 15 år fra høståret.
Prøv den eksempelcis i selskab med ceviche, stenbiderrogn, dampede blåmuslinger eller sågar fjerkræ hele året rundt!
Anmeldelser og point
93 point - James Suckling, september 2024
"Quite full and round, with aromas of lemon curd and flint, this youthful dry Pfalz riesling is brimming with energy on the medium-bodied palate. Long, crisp finish. From biodynamically grown grapes with Respekt certification. Drink or hold."
93 point - Robert Parker's Wine Advocate, marts 2025
Clear, very delicate, precise and coolish on the bright, floral/herbal and smoky/flinty nose, the 2023 Siebeldingen vom Buntsandstein Riesling trocken is a round, refined and elegant, very harmonious Riesling with ripe acidity and fine phenolics on the finish. From younger vines planted between 2011 and 2016 on the Ganz Horn grand cru site, this is a mouth-filling yet refined and textured, delicately saline-finishing Riesling that will benefit from further bottle aging. It's remarkably long and classical. 12.5% stated alcohol. Diam 10 cork. Tasted at the domaine in January 2025.