2019

Paul Kubler Pinot Gris 'Les Combes'

Alsace Pinot Gris i den sprødere ende af det forventelige spektrum, og dét ser vi absolut som et plus. Der er nemlig stadig kød på kroppen og til gengæld endnu flere spidsfindige noter at komme efter end i flertallet af dens artsfæller!

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Prisgaranti - vi matcher prisen
  • Gratis fragt - ved køb over 1.000 DKK
Fra 159,00 DKK
  • Køb 12 og spar 159,00 DKK  20% pr. stk.
  • Køb 6 og spar 175,00 DKK  12% pr. stk.
1 stk.
200,00 DKK
På lager

Om Paul Kubler Pinot Gris 'Les Combes'

Paul Kubler Pinot Gris 'Les Combes' består af 100% Pinot Gris, der blev plantet i 1988 på en sydvesvendt skråning mellem Grand Cru Zinnkoepfle og lieu-dit Weingarten. På dette sted kan eftermiddagssolen ufortrødent kan opvarme den næringsfattige jord, der med sin høje koncentration af røde sandsten tvinger rødderne til at søge dybt efter vand og næring.

Dermed scorer druerne lavt på kvanitet men desto højere på kvalitet - lige hvad vi er ude efter!

Vinificering

Kubler høster udelukkende ved håndkraft og lader dermed evt. dårlige klaser hænge. I vinhuset sorteres druerne igen, inden de presses og gæres. Vinen lagres så i "sur-lie" på de bundfældne gærrester i store, gamle egetræsfade indtil det efterfølgende år og hviler så indtil Kubler-familie finder den drikkeklar.

Aroma og smag

Resultatet er en komplet hvidvin, der udtrykker Pinot Gris-druens generøsitet, mens friskhed og delikatesse står i fuld flor!

I glasset opnår den en gylden farve med et strejf af grønt. Aromaen er kraftfuld og varm med krydrede noter samt litchi, fersken og gule æbler. I den mediumfyldige smag følger desuden toner af ristet brød fra lagringen, som afsluttes af en lang, fløjlsblød men også mineralsk sitrende finish.

Serveringsforslag

Mundfylden og mineraliteten giver til sammen en stor og elegant vin, der egner sig til fisk eller fjerkræ i cremet sauce men også til orientalsk inspirerede wokrettereller. Prøv den også til den traditionelle danske julemiddag, hvor den med sin syre, lette sødme og fedme faktisk er et flot match til både flæskesteg, rødkål og brunede kartofler!

Vi anbefaler dig at servere den ved 9-11 grader i helt op til 15 år fra høståret.

Anmeldelser og point

18/20 point - Henrik Oldenburg/Forlaget SMAG, januar 2021
"Let parfumeret næse, meget personlig, mild og blød smag, raffineret og med en lang, velfungerende syre. Det er en vin til nydelse og overvejelse, den kribler i glasset, som om den ikke vil krænge sin sjæl helt ud - og så giver den sig alligevel efterhånden og frigiver små stjerneskud med fersken og pomelo, og næsen vokser med raffinerede udfordringer. En spændende, udfordrende og alsidig vin, der også vil udfordre kokken."

Specifikationer
  1. Producent
    Producent
  2. Type
    Type
  3. Varenr.
    Varenr.
    4026.2019
  4. Land
    Land
  5. Område
    Område
  6. Størrelse
    Størrelse
    Alm. flaske (75cl)
  7. Alkohol procent
    Alkohol procent
    13,5
  8. Økologisk
    Økologisk
    Nej
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Paul Kubler Pinot Gris 'Les Combes'
Din bedømmelse