- Producent
- TypeHvidvin
- Varenr.5132.2022
- LandItalien
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent12
- ØkologiskNej
- Primær Drue
- StilKraftig & fyldig
Nej, Chardonnay bærer ikke Italiens tungeste kulturarv, men i Piemonte har den celebre drue faktisk vist sit værd i snart en god håndfuld årtier. I 1980 tilplantede Pio Cesare således en lille parcel med netop Chardonnay på den nærmest legendariske Il Bricco-mark i Barbaresco, og ud fra samme terroir og nådesløse ambitionsniveau som i dens eksklusive nabovin opstår så Piodilei Chardonnay - en storladen og atletisk fadpræget hvidvin på et højere niveau, end du nogensinde ville have troet muligt på denne rødvins-stolte adresse.
Vinificering
Druerne på Il Bricco-marken kræver tid og kærlighed året rundt, så det får de, og det mærkes i kvaliteten, når de efterhånden opnår fuld modenhed. Høsten udføres til den tid ved håndkraft, og i vinhuset koldmacererer de i op til to døgn inden de presses til most.
Mosten gæres i nye franske egetræsfade (225 liter). Derefter kommer 10 måneders lagring på samme fade, hvorefter vinen hældes på flaske og minimum bliver liggende her i 6 måneder inden frigivelse.
Aroma og smag
Fra glasset breder der sig en bouquet af frisk figen, saftige citrusfrugter, bagte æbler, mirabelleblomster i fuld flor samt ristede mandler, vaniljecreme og knuste sten i undergrunden.
Smagen fortsætter med creme-omvunden fylde og komplementeres af en præcis syre, som giver vinen en imponerende balance. En mineralsk tone fuldender showet, og selvom den i mange facetter utvivlsomt kan minde om mægtige Chardonnay-vine fra Californien eller Meursault, smider den aldrig sin piemontesiske kerne, der i vores optik gør, at man frem for alt skal vurdere denne vin i sin egen, stolte ret.
Serveringsforslag
Piodilei serveres ved 10-12 grader og er et meget flot match til f.eks. fisk og skaldyr, grillet kylling eller risotto med asparges.
Nyd den i op til 10 år fra høståret - muligvis også længere. Skål, og RIGTIG god fornøjelse!
Anmeldelser og point
94 piont - James Suckling, august 2024
"Love the aromas of cooked apples with nougat, honeysuckle and hints of wood. Full-bodied and very flavorful with a phenolic tension and focus that runs through the wine. Hints of pie crust and vanilla bean with crushed stone. Drink now or hold."
Tidligere anmeldte årgange
93 point - Robert Parker's Wine Advocate (årg. 2021)
"The Pio Cesare 2021 Langhe Chardonnay Piodilei is a terrific white wine, and honestly speaking, it's one of the most consistent expressions of the French grape made in Piedmont. Granted, the wine is out of context, considering the heavily red wine-focused identity of its surroundings, but it absolutely delivers on freshness of fruit, depth and carefully measured toasted oak nuances. This is your bottle when you need to break up all those delicious tastes of Barolo and Barbaresco."




























