Om Muga Blanco
Velkommen til Mugas dejlige og populære hvidvin, der passer til rigtig mange formål og som derfor næææsten er en skam ikke at have liggende derhjemme. Stilistisk lægger Muga Blanco sig nemlig mellem det helt sprøde og umiddelbare på den ene side og de mere klassiske men ofte også temmelig tunge og fadlagrede smage fra de traditionelle hvide Rioja-vine på den anden.
I Muga Blanco får du altså lidt af det hele - intet er for meget, og det er, som om denne balancegang udføres med stadig større artistisk overbevisning for hver årgang, vi får hjem!
Vinificering
Processen bag Muga Blanco afspejler denne balancegang til fulde. Vinen laves på ca. 90% af den klassiske Viura og desuden lidt aromatisk Malvasía og Garnacha Blanca. Efter en langsom og kølig gæring på nye franske egetræsfade følger 3 måneders lagring på de fine gærrester, der står som eksemplet på den omhyggelige men aldrig overgjorte forarbejdning, som kendetegner alt, hvad der kommer fra Mugas hånd.
Vinen hviler herefter videre i tank, inden den klares, hældes på flaske og sendes til Danmark.
Aroma og smag
I glasset bærer Muga Blanco en smuk, strågul farve, som smukt matcher den sammensatte frugtaroma af grønne æbler, blandede citrusfrugter, knuste sten og hø samt et let strejf af egetræ fra fadet. Smagen fortsætter i et på én gang saftigt og lækkert velstruktureret frugtspor, der i eftersmagen øger sit spænd med både honningristede hasselnødder og nybagt brød.
Serveringsforslag
Dette er perfekt vin til både lette og mere fyldige fiskeretter samt til et bredt udvalg af charcuterie og tapas. Servér i dag ved 8-10 grader eller læg den i kælderen i op til 10 år.
Anmeldelser og point
Årg. 2021 fik følgende anmeldelser:
93 point - James Suckling, maj 2022
"Very fresh with aromas of lemon pith, white grapefruit, crushed shells and slate. Some biscuits and salted yellow plums. Medium-bodied with beautiful minerality and freshness. Vivid finish. Blend of viura, white grenache and malvasia. Drink or hold"