- Producent
- TypeHvidvin
- Varenr.0282.2022
- LandSpanien
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13,5
- ØkologiskNej
- Primær Drue
- StilElegant & kompleks
José Antonio García og hans kone Julia Peña García står i spidsen for den nye generation af vinproducenter i Bierzo, der laver vine fra egne marker med tydeligt defineret forbindelse til deres sted - deres ”terroir”. Begges familier har ejet vinmarker i Bierzo i generationer; de ældste her omkring landsbyen Valtuille, hvor 150 år gamle vinstokke på Godello-druen åbner et uspoleret genetisk vindue til en glemt tid før udviklingen af moderne kloner, der hos mange producenter har øget høstudbyttet men ikke just kvaliteten.
Tillad os på den baggrund at præsentere Godello V.V. (Viñas Viejas, altså gamle vinstokke), der er én af de mest særegne hvidvine fra Bierzo og noget af det sofistikerede (tør man sige egenrådige?) vin på Godello-druen i det hele taget!
Vinificering
Alder og tradition går i José og Julias verden hånd i hånd, og i vinhuset helliger de sig derfor til manuelt arbejde med lav grad af intervention fra druerne er spæde og friske og indtil de aftappes på flaske.
Processen begynder med (endnu) en grundig sortering, hvorefter de perfekt modnede druer køles ned for i 24 timer at udtrække tekstur og frugtsmag fra drueskallerne, som siden presses med nænsom hånd i en vertikal presse. Den friske most både vildgærer og lagrer efterfølgende i store egetræs-foudres. Især bidrager de jævnlige omrøring af gærresterne her til at berige vinens tekstur og kompleksitet, inden den til sidst får lov at hvile nogle måneder i store ståltanke for at alle elementerne kan få ro til at samle sig inden aftapning (ingen filtrering og lav tilsætning af svovl).
Aroma og smag
Godello Viñas Viejas er dermed tør, kompleks, mineraldrevet og frem for alt enseriøs hvidvin produceret i en ”Chablis møder Jura”-stil, hvor gnister fra flintesten og hvid balsamico smelter sammen med citronskal, briôche og tørrede ananasnoter.
De let underspillede frugtnoter ligger hele tiden og ulmer under overfladen - også i den lange, mediumfyldige, næsten ru og samtidig sublimt cremede eftersmag, og så er det i høj grad også en vin, der vil udvikle sig vidunderligt med alderen - lidt som Grand Cru Chablis tilsat lidt mere ’funk’ og til en ganske anderledes pris…
Serveringsforslag
Vi anbefaler på det kraftigste at nyde den – eller i hvert fald at smage den – både i uformelle rammer, hvor samværet er i fokus og til den ambitiøse aftensmad i den vinøse rolle som kronen på værket. Det kunne være til kraftfulde medlemmer af skaldyrsfamilien, f.eks. grillet hummer eller stegte kammuslinger serveret med citron og crème fraiche, men det kunne også være til kylling, ost, sardiner eller stegt grønt.
Lad den gerne åbne sig over en times tid i en karaffel, og servér den da ved 10-12 grader
Anmeldelser og point
95 point - Robert Parker's Wine Advocate, juni 2024
"The old-vine cuvée 2022 Godello Viñas Viejas has a showy nose with some flinty and reductive notes, hints of toasted sesame seeds and white pepper. It feels quite Burgundian, without a doubt because of the Burgundian vinification and aging in oak: the juice from the direct pressing of the clusters fermented in 500-liter barrels and oval oak foudres, where it was kept with the full lees for one year. It didn't go through malolactic fermentation, and the wine was untouched, the lees were not stirred or anything. The palate is surprisingly sharp, light and austere, with more freshness than your average Godello, keeping a pH of 2.92 and eight grams of acidity, unusual parameters for the variety, the zone and the vintage. 4,000 bottles produced. It was bottled in January 2024."
17/20 point - Jancis Robinson, februar 2024
"Flinty and oaky with plenty of crunchy red-apple notes, it almost has an Australian Chardonnay flair. The balance between pure citrus fruit and smokiness makes this wine very appealing. The finish is long and very mouth-watering. Would love some food with it. Could be GV. (FG)"