2017

Tres Pilares Monica Fernandez Verdejo 5 yrs. Oxidativa

Verdejo bringes tilbage til den præindustrielle æra i denne langtids-fadlagrede hvidvin, der emmer af modenhed i al sin storhed og kompleksitet.

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Prisgaranti - vi matcher prisen
  • Gratis fragt - ved 1000 DKK
    50 DKK ved 750 DKK
    Afhent gratis i butik
Fra 359,00  DKK
  • Køb 12 og spar 359,00  DKK  22% pr. stk.
  • Køb 6 og spar 399,00  DKK  13% pr. stk.
1 stk.
459,00  DKK
På lager
Specifikationer
  1. Producent
    Producent
  2. Type
    Type
  3. Varenr.
    Varenr.
    0325.2017
  4. Land
    Land
  5. Område
    Område
  6. Størrelse
    Størrelse
    Alm. flaske (75cl)
  7. Alkohol procent
    Alkohol procent
    13,5
  8. Økologisk
    Økologisk
    Nej
  9. Stil
    Stil
    Kraftig & fyldig

Mónica Fernández er et unikt projekt, der blev født med det formål at ære mindet om en meget speciel person for familien Fernández.

Med lidenskabelighed i ønsket om at leve - og at nyde det - var Monica en rebel af natur og en stor forsvarer af traditionerne, og i denne vin bringes Verdejo via en mangeårig, kontrolleret oksidation i egetræsfade dermed tilbage i et af sine oprindelige udtryk fra før den industrielle æra.

Vinificering

Oxidativa kommer i første omgang fra 100% Verdejo dyrket på grus og sten i 800 meters højde.

I kælderen presses druerne og spontangæres så i temperaturstyrede tanke. Når gæringen er færdig, begynder den 5 år lange lagring - nu på 225-liters amerikanske egetræsfade, hvor ønsket om en kontrolleret oxidation opnås ved ganske enkelt at lade vinen stå uden at toppe op med yngre vin i løbet af årene, der går. Dermed eksponeres indholdet i fadet i stigende grad for luft, og efter fem år under disse vilkår har vinen fulstændig skiftet identitet.

Aroma og smag

I glasset fremtræder Oxidativa decideret og gylden og dragende. Duften er intens og kompleks i form af tørret, syltet og bagt frugt –(bagte aprikoser, pærekompot, syltet appelsinskal, mangochutney, rosiner) krydret med kanel, kokos og markante valnødder - næsten som i en 20-års hvid portvin med et twist af Oloroso-sherry - blot på sin egen, saftigere og mere frugtbårne manér.

På tungen holder den, hvad den har lovet: Smagen er fyldig, intens og knastør med en salt-lignende mineralitet, der i mødet med de bagte toner bringer tankerne på pretzels, inden de komplekse frugtnoter fra duften genopstår. Vinen har desuden en moderat men sprød syre bag den overraskende bløde velkomst. Dermed fremstår den imødekommende trods den udfordrende og langlivede smag. 

Serveringsforslag

Oxidativa kræver opmærksomhed, og den kræver måske også et åbent sind, da dette bestemt ikke er en hvidvin som alle andre.

Først og fremmest er den desuden en madvin; som født til tørre, nødde-smagende oste og ”det salte køkken”, hvad enten det udgøres af ansjoser, sardiner eller sortfodsskinke. Nyd den også til panerede auberginer stegt i olivenolie eller øvrige vegetar-klassikere med masser af stegeflade.

Vi foreslår at nyde den varmere end en typisk hvidvin men koldere end en rødvin – eksempelvis ved 10-13 grader.

Den kan sagtens blive liggende mange år i flasken – dog uden nødvendigvis at gennemgå den store udvikling. Så bare drik løs!


Anmeldelser og point

92 point - James Suckling, juli 2023

"Deep gold hue. Quite nutty and toasty nose with walnuts, pine nuts, vanilla, baked apricots, oranges and papaya. Full-bodied, tangy and flavorful on the palate with good freshness despite the oxidative characters on the sleek mid-palate. Quite a lengthy finish. The oxidative handling works well here. Drink now."

Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Tres Pilares Monica Fernandez Verdejo 5 yrs. Oxidativa
Din bedømmelse