Læs nytårsblogindlægget over dem alle, hvor vi løfter sløret for de af vores vine, der ifølge vores sommelierers kræsne ganer står allerskarpest til de menuer, som langt de fleste danskere nyder på selveste nytårsaften.
Øl, snaps og mad i stride strømme… Sådan lyder traditionen, men smags-teoretisk er der intet til hinder for at nyde et velvalgt glas vin til decembers traditionsbårne smørrebrødsfrokoster.
Hvis du føler dig fristet af vinens magt, er der derfor gode råd at hente i dette blogindlæg, kære læser.
Til julefrokosten kommer man typisk både forbi fisk, skaldyr, kød og kål. Det stikker i mange retninger, så skal du – for overskuelighedens skyld – nøjes med én vin til alle julefrokostens retter? Så gør som os:
DRIK HVIDVIN. TRO OS DET VIRKER!
Det betyder dog ikke, at rødvin og andre vintyper er bandlyst. Din julefrokostvin kan godt være rød, lyserød eller orange, men det kræver, at du er forsigtig.
I Tyskland drikker man gerne hvidvin på Riesling-druen til det meste mad: Vi snakker fisk, kylling og gris (schnitzel).
Med sin høje, bævrende syre, ranke struktur, høje aromaintensitet og til tider også lette sødme klarer Riesling-vinene sig ofte forbilledligt til disse krævende smagssammensætninger. Af samme grund er Riesling også et oplagt valg til julefrokosten herhjemme.
Gå efter en halvtør Riesling Kabinett fra Mosel eller en tør men mere kropsfyldig Riesling Trocken fra Pfalz.
Vine på Chardonnay kan være alt fra citrusfriske og underspillede til smørfede, runde og tropiske, hvoraf vi her er interesserede i de mere syrefriske, ikke-fadlagrede udgaver.
Ved Chablis-distriktet nord for Bourgogne excelleres der netop i at lave mineralske og stimulerende vine på Chardonnay-druen, og selvom du måske ikke havde set det komme, tilføjer disse vine præcis det energiske modspil, vi ofte savner, når rødspætten, flæskestegen og julemedisteren skal følges ned.
Du behøver heldigvis ikke sigte efter de dyreste enkeltmarksvine her. En ”almindelig” Chablis eller en lidt billigere ”Petit Chablis” er begge gode valg.
Ved atlanterhavskysten i det nordvestlige Spanien har Albariño de sidste par årtier åbnet et helt vildt kapitel for spansk hvidvin. Druen er ligeledes udbredt i Portugals Vinho Verde, hvor den kendes som Alvarinho, og begge steder præsenterer den en fyldig buket af gul citrus- og tropisk frugt, der suppleres af en markant, mineralsk syre og rank struktur.
Albariño er en såkaldt ”no-brainer” til stegt fisk og skaldyr, men oftest har den intensitet til også at ledsage fjerkræ og gris – altså meget af det, du almindeligvis vil blive præsenteret for til julefrokosten.
Selvfølgelig kan andre farver af vin også skabe fine resultater til din julefrokost.
Men undgå nu de kraftige, kulsorte og tanninholdige slags. Dette er ikke tiden til Amarone, Bordeaux eller australsk Shiraz – det kan fiskefileten, rejerne, ægge- og hønsesalaten slet ikke holde til, og vinen kommer til at smage metallisk og bittert.
Prøv i stedet en oversøisk, slank og let sødmefuld Pinot Noir eller en saftig Beaujolais på Gamay-druen.
Som nævnt indledningsvis kan du også tage julefrokosten til ”next” level ved at servere retterne i etaper eller ”flights” med en ny vin til hver.
Her gælder samme tommefingerregel som i så mange andre gastronomiske sammenhænge, så lad os lige genopfriske dem:
Hvidvin til fisk, rødvin til kød
Fiskeproteinet i fisk og skaldyr reagerer generelt dårligt på tannin – altså det udtørrende stof fra drueskallerne, som også kaldes garvesyre. Tannin findes i alle druer, men fordi mosten fra de grønne druer typisk fjernes fra drueskallerne umiddelbart efter presningen, kommer tanninerne ikke med over i vinen.
Derudover kan du næsten altid finde noget smag af citrus i en hvidvin, og det passer nu engang skønt til den citron, vi klemmer ud over fisken og skaldyrene
Af disse årsager er det sikreste valg helt klart at drikke hvidvin til det, der kommer fra havet.
Derfor fremhæver vi her de samme druer, som vi foreslog til hele julefrokosten længere oppe, altså:
Riesling
Kødprotein opfører sig meget anderledes end fiskeprotein. Så meget, faktisk, at selv den strammeste, mest udtørrende rødvin kan blive blid som et lam og få alt til at gå op i en højere enhed, når den nydes i forbindelse med et stykke rødt – gerne pandestegt eller grillet – kød.
Derfor kan du i vid udstrækning kigge på, hvilke rødvine du plejer at være gladest for, når du skal drikke den til kød. Det skal nok passe fint, selvom vi selvfølgelig stadig har nogle retningslinjer for, hvad der i teorien burde fungere bedst.
Vi anbefaler at du serverer leverpostej, frikardeller, flæskesteg, and osv. med følgende rødvine:
Pinot Noir fra Californien, Australien eller New Zealand
Risotto er mere end bare en ret; det er en kulinarisk oplevelse, der har sin dybe rod i det nordlige Italiens gastronomi. Dette område er specielt kendt for sine frodige rismarker, især i regionerne Piemonte, Lombardiet og Veneto. Risotto blev født ud af disse rismarker og har siden spredt sin popularitet over hele verden.
Efterår er en tid, hvor vi alle søger trøst i varmende måltider, der er fyldt med smag. Én af de skønneste måder at omfavne efteråret på, er ved at tilberede lækre, hjertevarmende retter, der kan nydes i godt selskab. En af de mest ikoniske efterårsretter er Coq au Vin, og hvis du vil tage din smagsoplevelse til det næste niveau, så er parret med Louis Latour Hautes Côtes de Beaune en fantastisk idé. Lad os udforske både Coq au Vin og vinen i denne blog.
Vinter og det tidlige forår er sæson for stenbiderrogn, og det er ikke uden grund, at den frydefulde spise kaldes "nordens caviar". Dog ville det næsten være synd at nyde noget så delikat uden en perfekt afstemt, knitrende sprød hvidvin til at følge den på vej. I dette bloginlæg kan du derfor læse dig klogere på stenbideren, dens rogn og om vores vinanbefaling til denne - det nye års lækreste sæsonvare!
Sådan får du mest ud af din vin fra du modtager den til du skal smage den...
Læs nytårsblogindlægget over dem alle, hvor vi løfter sløret for de af vores vine, der ifølge vores sommelierers kræsne ganer står allerskarpest til de menuer, som langt de fleste danskere nyder på selveste nytårsaften.
Har du sagt jul og portvin, må du også sige madeira!
...eller det burde du i hvert fald. Synes jeg. For Madeira-vinene kan blive ekstremt gamle og komplekse på en måde, der passer helt fantastisk til julens søde sager såvel – i øvrigt – som til mange andre eksotiske madretter året rundt… I denne blog kan du læse alt, hvad der er værd at vide om vinene fra Madeira – Atlanterhavets glemte perle.
Du har helt sikkert smagt det før – om ikke andet til jul. Den historiske, søde vin med de mange ansigter, der kan smage himmelsk, når de serveres til den rette anledning ved den ideelle temperatur. Måske er du også bekendt med begreber som ”tawny”, ”ruby” og ”vintage”. Men har du helt styr på, hvad forskellene er?
Her får du de vigtigste nuancer i portvin – kort fortalt! Sådan da…
