- Producent
- TypeHvidvin
- Varenr.4637.2022
- LandFrankrig
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13
- ØkologiskNej
- Primær Drue
- StilElegant & let
Det er ikke det, de er mest berømte for, men i tillæg til deres klassiske Pouilly-Fumé-vine kan Domaine des Rabichattes alligevel ikke afholde sig fra at lave lidt Chardonnay fra nede i vindistriktet "Côtes de la Charité", hvor de i 2016 erhvervede sig små 3 hektar vinmarker. På disse blide skråninger mindre end 50 km syd for deres hovedsæde i Pouilly-Fumé giver den kalkholdige jordforhold anledning til at dyrke netop Chardonnay og i øvrigt også Pinot Noir med masser af charme, hvilket denne vin står som et lækkert bevis på.
Vinificering
De sprøjtefri druer høstes ved håndkraft, og i vinhuset køles druerne omgående ned, hvorefter de presses og derpå gæres i store betonkar, hvor vinen sidenhen også gennemgår sin malolaktiske gæring, som fremmer druens bløde sider og mere cremede aromaer. Vinen slutter sin udvikling med 10-12 måneders lagring på bærmen i 2-3 år gamle egetræsfoudres for at åbne op og tilføje kompleksitet uden at miste fornemmelsen for de bærende, friske frugtnoter.
Aroma og smag
I glasset præsterer denne Chardonnay dermed en elegant friskhed tilsat blide noter af hvide blomster, citrusfrugter, fersken og smørstegte hasselnødder.
På tungen er den venlig, mediumfyldig og blød med en frisk og harmonisk frugtsyre til at skabe balance i regnskabet.
Serveringsforslag
Dette er en dejlig "all-round"-frokostvin til salater, smørrebrød og tærter såvel som til skaldyr og fisk på forretstallerkenen.
Vi foreslår at nyde den ved 7-10 grader inden for ca. 7 år fra høståret.