Om Flor de Muga Blanco
De gjorde det få år forinden med den første årgang af "Flor de Muga Rosé", der straks blev en kæmpe succes. Siden kom turen til hvidvin, nærmere bestemt denne seriøse og - på sin vis - traditionelle, fadlagrede Rioja Blanco, der kun laves på "free run"-most fra de bedste af de bedste druer og er noget af det mest opløftende hvide Rioja, vi har smagt!
Noget af udfordringen ved traditionel hvid Rioja ligger i vores optik i druen Viura, der kan være dyb og charmerende men også kan opleves lidt oksidativ og træt, når den har været (for) længe på fad. Hos Muga er man dog yderst opmærksom på bl.a. at begrænse indflydelsen fra bl.a. ilt. Endvidere får Viura i denne vin både selskab af den strukturerede Garnacha Blanca samt den fabelagtigt intense og ekspressive Maturana Blanca - to druer, der stråler i selskab med egetræ.
Vinificering
Flor de Muga Blanco har således hvilet 6 måneder i let ristede franske egetræsfade. Forinden har den overstået en lang gæringsproces i store egetræsbeholdere, tre måneders indledende lagring i cementæg, og efter fadlagringen har den da også lige ligget to år i flasken inden frigivelsen.
Aroma og smag
Resultatet af anstrengelserne er en spændende, kompleks, eksotisk og utroligt velkomponeret vin, der åbner ballet med en bouquet af frisk blomsterhonning og hurtigt får følgeskab af tropisk frugt, friske citrusfrugter, nybagt æbletærte, krydderier og ristede nødder. På tungen har vinen en burgundisk fyldighed og fløjlsblød cremet struktur. Kombineret med en saftspændt, bævrende frugtsyre og en rank rygrad giver en en flot og helstøbt vin - traditionel hvid top-Rioja i sidste nye opdatering, om man vil!
Serveringsforslag
Dette er først og fremmest en seriøs madvin, som kommer til ret i selskab med intense forretter à la gratinerede østers eller hovedretter med hvid fisk, og kammuslinger tilberedt med cremet (smør-)sauce. Du kan også sagtens sætte fjerkræ, gris, lagrede spanske oste eller krydrede grillsalater til Flor de Muga, som nydes allerbedst omkring de 10 grader og kun vil udvikle en endnu større kompleksitet over det næste årti.
Anmeldelser og point
94+ point - Robert Parker's Wine Advocate, februar 2025
"The white 2021 Flor de Muga Blanco Reserva sold with the Reserva category, as the market is more and more interested in whites with a long élevage. It's a white with aging potential and complexity produced with a blend of 40% old-vine Viura, 30% Garnacha Blanca and 30% Maturana Blanca with good ripeness in a great year when the grapes ripened thoroughly and developed full aromas and flavors but kept very good freshness. The free-run juice fermented in small barrels at low temperature, then was kept in concrete eggs for three months and then aged for six months in new barrels crafted by their coopers. It's smoky, spicy and toasty, still very young and undeveloped, primary but open and expressive with balsamic notes of bay leaf, waxy apples and flowers, and it has a seamless and balanced palate with a serious, chalky finish. 23,038 bottles produced. It was bottled in November 2022."
95 point - James Suckling, august 2024
"Steely aromas with a smoky, creamy edge. Minerals, roasted white almonds and green stone fruit. Pretty full-bodied and bright, with a flavorful but limpid center palate. A nice touch of phenolics and salinity at the end adds a bit more gravity to the wine. 40% viura, 30% maturana blanca and 30% garnacha blanca. Drink or hold."