- Producent
- Type
- Varenr.8569.2023
- Land
- OmrådeWESTERN CAPE
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13
- ØkologiskNej
- Primær Drue
Om Storm Wines 'Ridge' Chardonnay
Ridge Chardonnay - den nyeste af Hannes Storms to enkeltmarkschardonnays - er vildt kompleks frisk, sprød og mineralsk og altså alt andet, end hvad fordommene om Sydafrika tilsiger.
Ridge kommer fra den køligste og mindste af Storm Wines' vinmarker, hvor den skifer- og lerholdige jord skråner direkte mod øst. Druerne nyder derfor godt af morgensolen, mens eksponeringen for eftermiddags- og aftensolen er mindre direkte. Dermed sikres en langsommere modning og en følgeligt længere modningsperiode end på Vrede, og Ridge Chardonnay opnår dermed en endnu mere krystalklar syre og underspillet kompleksitet.
Vinificering
Druerne på Ridge-marken dyrkes og høstes i alle aspekter med de bare næver og presses druerne i vinhusets lille og blide kurvepresse, hvorefter mosten naturgærer i hhv. ståltanke og gamle egetræsfade. Vinen i fadene gennemgår malolaktisk gæring, mens vinen i tankene uderst sjældent for chardonnay får lov at bevare sin skarpere æblesyre. Efter 8 måneder hældes de to fortolkninger af samme vin sammen til én, hvor de samler sig og modnes i yderligere nogle måneder, inden vinen hældes på flaske.
Aroma og smag
Når du dufter til glasset, fyldes duftdepoterne omgående til bristepunktet af livsglæde og friskhed repræsenteret ved friskpresset citronsaft og citronskal samt saftige gule æbler, appelsinblomster og kølende havluft. Bag det lidt vilde sceneshow hænger et roligt bagtæppe af saltmandler, pinjekerner, flint og smør, og tilsammen henledes tankerne undundgåeligt på Puligny-Montrachet, selvom vinen alligevel er sin egen.
Den ubetingede friskhed genskabes på tungen, hvor en knivskarp og krystalklar syre får tænderne til at løbe i vand, inden den cremede fylde kommer snigende for atter at rydde enhver tvivl om, hvorvidt dette kunne være andet end stor og perfekt harmonisk Chardonnay. I den lange, næsten dirrende eftersmag træder smørnoterne. Igen subtile men nævneværdige og for hver tår lidt tydeligere.
Serveringsforslag
Ridge Chardonnay er en forbilledlig vin til stegt hvid fisk, laks eller kyllingebryst med frisk pasta og en cremet, syrlig sauce. Ledsag den gerne med nye kartofler og friske urter.
Servér ved 8-10 grader inden for 10-15 år frem.
Anmeldelser og point
95 point - James Suckling
"This is a pure and fragrant chardonnay that has aromas of peaches, orange blossoms, lemons, sliced pears and honeysuckle. It’s medium-bodied, creamy and fresh with wonderful fruit purity and length. Delightful. Drink or hold."
Sagt om tidligere årgange
Berlingske podcast med Søren Frank, 30/03/2023 (årg. 2022)
[Smagt efter Hamilton-Russell Chardonnay, der fik virkelig pæne ord med på vejen]:
Søren Frank:"Den er jeg helt vild med, den her. Meget lækker.”
Søren Damm: ”Super frisk men stadigvæk kompleks.”
Søren Frank: ”Jeg er vild med den her"..."Det er meget muligt at hvis jeg fik det hel blindt at røven ville blive taget på mig [og tro at det er Bourgogne, red.]"
Søren Damm:”Den har det her lidt naturvinsagtigte. Men den er utroligt styret. En meget formfuldendt vin inden for sin genre.”
Søren Frank: Mere interessant vin (end Hamilton-Russel, red.).” (...)"Man skal tænke sig lidt mere om ”hvad er det, der sker her". En lidt mere interessant vin”