- Producent
- Type
- Varenr.0691.2021
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent14
- ØkologiskNej
- Primær Drue
- StilKraftig & fyldig
Med Tesalias entry level-vin byder vi velkommen til en vaskeægte saftig og samtidig dyb rød fra Spaniens sydligste syd - her på 50% Syrah samt 50% af den lokale Tintilla de Rota, der giver denne vin sin helt egen aura og identitet.
Enestående druer og behærsket lagring
Tintilla de Rota er Andalusiens egen drue, som for relativt nylig blev genopdaget og altså i dag lavet fremragende rødvin ved disse sydlige himmelstrøg, hvor den gennem mange hundrede år har tilpasset sig det varme klima. Derudover kommer altså Syrah, som giver frugt og kant til den færdige vin - omend på en ganske anden måde her end længere mod nord, hvor den normalt dyrkes.
Vinen lagrer i vinhuset 5 måneder på franske egetræsfade - nok til at afrunde kanterne og øge dens duftspektrum uden at fratage den sin ungdommelige smag.
Aroma og smag
I glasset optræder den med en dybrød kirsebærfarve med en lilla, ungdommelig kant.
Aromaen er intens, frugtbåren og sjov med noter af brombær, kirsebær samt rosmarin, lavendel og balsamico. På tungen er vinen blød med medium krop, der får lidt kant fra tanninerne og syren. I eftersmagen kommer der flere friske noter af frugt samt vanilje og lidt mokka fra fadlagringen.
Serveringsforslag
Iceni er dermed en sjov og dog seriøs vin, der er mere end oplagt at hive op af hatten på tapasbordet, til grillmaden eller til uformelle stunder, hvor et dejligt glas rødvin ikke kan undværes.
Vi anbefaler at nyde den inden for sine første fem leveår - gerne let nedkølet fra 12 og op til 18 grader.