- ProducentMouton Noir
- Type
- Varenr.6904.2019
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- ØkologiskNej
- Drue
- StilKraftig & intens
Om Mouton Noir Cabernet Sauvignon 'In Sheeps Clothing'
In Sheeps clothing Cabernet Sauvignon en ganske ny vin fra Mouton Noir, der som bekendt aldrig ryster i bukserne ved tanken om at skille sig ud. Det vidner vine som "Knock on Wood" og "Horseshoes & Handgrenades" om, og her er altså det seneste skud på stammen. Og bestemt ikke det svageste!
Oprindelse og vinificering
In Sheeps Clothing er ret ud sagt en ægte Cabernet-basker fra Washington State, nærmere bestemt Red Mountain AVA og Wahluke Slope! Druerne er håndhøstede, vildgærede og har i vinhuset lagret 10 måneder i franske egetræsfade, hvoraf de 25% er splintrende nye og fulde af smag.
Aroma og smag
I glasset står den intenst, næsten blækfarvede vin så med al sin pompt og pragt og oser af mørke, saftige kirsebær, solbærsyltetøj, mokka, tobak og lidt tørrede urter i baggrunden.
I smagen er den muskuløs og fast i kødet med substantielle tanniner og en stor kropsfylde. Stadig er den overordnet set mere bordeaux-agtig end arketypisk oversøisk. Det sørger den friske syre og faste rygrad for, og dét er skønt, ikke mindst til mad!
Serveringsforslag
Servér den til grillede eller pandestegte steaks med rødvinsglace og/ eller sauce béarnaise eller til intense simreretter af det mørkeste kød. Rigtig god fornøjelse!