Garage Wine Co.

Ikke to vine laves efter den eksakt samme opskrift hos Garage Wine Company, der aldrig ligger på den lade side i deres konstante udforskning af metoder og marker i håb om danne ærlige og rene øjebliksbilleder fra de mest lovende af Chiles vinregioner. Arbejdet foregår regenerativt og bæredygtigt, og sammenholdt med vinenes smag er Garage Wine Company i vores optik for Sydamerika, hvad Comando G er for Spanien og Eben Sadie for Sydafrika: En terroirkunstner, der skal opleves og som vedbliver med at overraske for hver tår, der går. 

Læs og se mere om Garage Wine Co. på dette link eller se vores egen video fra da vi havde besøg af winemaker og ejer, Derek Mossman nedenfor.

Garage Wine Co. - fra garage til succes

Garage Wine Company begyndte ganske bogstaveligt i en garage – nærmere betegnet ejerne Pilar og Dereks helt egen garage hjemme i Maule Valley, hvorfra venner og familie omkring årtusindskiftet nød godt af de hjemmeproducerede dråber fra hjemmelavede, personificerede gæringstanke, der skulle passe til deres yderst begrænsede produktion. I takt med vinenes store succes har rammerne forandret sig, men passionen for naturen og arbejdet med landets ældste vinmarker og lokale vinbønder heldigvis intakt!

Bevaring, Bæredygtighed og Babykast

Dengang som nu kom druematerialet fra bittesmå vinmarker hos lokale druedyrkere, der havde arbejdet i deres land og jord i generationer. Derfor kender de også hver et hjørne af deres mark bedre, end Pilar og Derek nogensinde selv ville komme til, og dét er, hvis du spørger dem, hjørnestenen i deres arbejde. Mens størstedelen af efterspørgslen efter chilensk vin dikterer modernisering – hvilket oversat til vinsprog betyder flere druer til lavere pris (dårligere løn) og et højt forbrug af kemiske sprøjtemidler – går Garage således den modsatte vej. I arbejdet med de gamle vinstokke er det nemlig lige akkurat druedyrkerne, man finder den vitale og nedarvede viden hos. Det er den viden, de ved et nært, velbetalt samarbejde gør alt for at omfavne. For som de selv siger: ”Throwing that away would be throwing the baby out of with the bathwater” 

Bedre smag for hver dag?

Tilbage i garagen blev konceptet som bekendt lynhurtigt en larmende, endog råbende, succes. Og selvom produktionen for længst er rykket ud af garagen, ligger grundstenene på mange måder uændret i kraft af personlige og ærlige vine, der bliver til via et nært samarbejde med de stedkendte, dygtige drueavlere. Det sker i de bedste, mest maritimt influerede af Chiles vinregioner – som nævnt fra små, sprøjtefri marker med gamle stokke og en kæmpe lokal vidensbank – for i sidste ende at dyrke vindruer med den bedst tænkelige smag. 

 
Anmeldernes ord:
 
“Tasting Garage Wine Co. wines is always an exciting moment, as the wines have strong personalities and are among the best produced in Chile” 
- Luis Gutiérrez, Robert Parker Wine Advocate 
 
“All the wines are made by hand with native yeasts in small tanks, punched down manually and pressed out in a small basket press. GWCo is still very much a DIY operation and we still tow much of the crop back to the winery in trailers behind trusty pickup trucks 2,ooo kilos at a time.” 
- Derek Mossman, winemaker