Hundred Acre

Hvor langt er du villig til at gå i perfektionens navn?

Med dette retoriske spørgsmål ”besvarede” grundlæggeren af 100 Acre, Jason Woodbridge, vores spørgsmål om, hvad der adskiller hans vine fra andre af de allermest legendariske vinhuse i Napa Valley. Den flamboyante canadier er således kendt for at gå adskillige skridt længere, end hvor vores forestillingsevne rækker. Så langt, faktisk, at man er tilbøjelig til at overveje, om det nu også er nødvendigt… Lige indtil den magiske smag bølger ind over tungen og eroderer enhver tvivl.

Velkommen, med andre ord, til ”Napa Valley next level”: Vinene, der er blevet kaldt ”Château Latour på steroider” og som igen, igen ooog igen er blevet belønnet med 100 magiske point i Robert Parker's Advocate...

Velkommen til Hundred Acre.

Læs meget mere om Hundred Acre nederst på siden

Drue for drue, stok for stok

Jason Woodbridge - personificeringen af Hundred Acre-vinene - blev født i Canada. Han beskrives som en excentriker, et geni og alt derimellem, der ikke er bange for at skille sig ud på sin person eller sit udseende. Og så er han en af de få vinhus-ejere i dette pengestærke vinområde, der selv har hænderne i jorden og desuden udfører så meget af arbejdet i vinhuset, han overhovedet kan komme til. Penge er ikke en motivation – dem har han nok af. Derfor er det alene passionen for at skabe det bedst tænkelige vin ud fra hans to marker øst for St. Helena i Napa Valley, der driver hans verden, hvor ”næsten” perfekt ikke er en mulighed og hvor hver eneste vinstok derfor overvåges og behandles forskelligt fra sin nabo.

Når den givne vinstok er klar, høstes der således drue for drue – ikke klase for klase. Alt sorteres i hånden og igen ved optiske sensorer, og alt, der ikke anses for 100% perfekt, kasseres.

Alt...

Derfor er Hundred Acre ikke ”kun” et vinhus med hang til perfektionistisk vin. Det er såmænd en af de mest inspirerende succeshistorier i Napa Valley, når vi ser på den globale efterspørgsel og på kritikernes anmeldelser.

100 Parker-point… igen!

Jason Woodbridge lavede den allerførste Hundred Acre-vin i år 2000; en normbrydende Cabernet Sauvignon fra Kayli Morgan Vineyard i bjergene øst for St. Helena i det nordlige Napa Valley. Vinen blev i 2005 ledsaget en anden enkeltmarks-Cabernet, Ark, mens han siden også har eksperimenteret med to andre vine i 100 Acre-serien.

At vinene fra starten har haft et vanvittigt niveau er der ingen tvivl om, og dog var det alligevel en skelsættende begivenhed, da Lise Perotti-Brown fra Robert Parker’s Wine Advocate  i 2018 offentliggjorde resultaterne fra en vertikalsmagning af hele Hundred Acres produktportefølje indtil da:

Lisa tildelte 100 point til 19 forskellige vine fra Hundred Acre. De seneste år er tendensen fortsat, og i skrivende stund er det totale antal 100-points-vine fra Hundred Acre oppe på 23. And counting…

Mere end "bare" Hundred Acre

Det siger sig selv, at nogle af de allerbedste vine fra det mest legendariske vinområde uden for Europa kan være svære at få fat i. Og at de ikke just er gratis... Heldigvis laver Jayson Woodbridge derfor også et par andre serier med masser af Hundred Acre-glamour til lidt færre penge og i lidt større mængder. I serien "Fortunate Son" får du eksempelvis tre vine - en Merlot, en Cabernet Sauvignon og et blend fra nyerhvervede marker, som Woodbridge omgående har omsadlet til de samme biodynamisk og regenarativt inspirerede metoder i tråd med hans "oprindelige" Hundred Acre-marker.

Woodbridge eksperimenterer desuden med Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Chardonnay, som vi håber at kunne tilbyde dig i fremtiden.

Vi er stolte over at kunne byde dig indenfor i Jayson Woodbridges forunderlige verden.