Casa Montes

Casa Montes er grundlagt i 1992 af den spanske emigrant Don Fransisco Montes fra Andalusien. Markerne er placeret i Tulum-dalen ved brederne af San Juan-floden ca. 700 meter over havets overflade. Her er den årlige gennemsnitstemperatur 17 grader, men om sommeren er +40 grader ikke usædvanligt, hvorfor kunstvanding med smeltevand fra Andesbjergene er en nødvendighed. Den høje beliggende er vital for vinenes kvalitet, da de varme dage her afløses af kolde nætter, hvilket er med til at give vinene en flot naturlig syre, der gør dem friske og saftige. Her 20 år efter grundlæggelsen er Casa Montes i dag kendt som en af Argentinas sikreste kilder af fornemme vine til yderst fornuftige priser.