Tolpuddle Vineyard

”Tasmanien er fremtiden”, erklærede den australske Master of Wine Michael Hill Smith længe før det i 2011 lykkedes han at erhverve sig Tolpuddle Vineyard på Tasmanien, hvor symbiosen mellem lange, lyse dage, køligt vejr (væsentligt køligere end Bourgogne) og uspolerede jordlag har udfoldet et overvældende potentiale for markens snart 40 år gamle Chardonnay- og Pinot Noir-stokke. 

I dag er fremtiden så i allerhøjeste grad blevet til nutid her på vores dronnings fødeø syd for det australske kontinent, hvor næste stop i sydlig retning er Antarktis. I årenes løb har Hill-Smith og hans team fra Shaw + Smith implementeret nye beskæringsmetoder, udfaset sprøjtemidler og nu også opført et helt nyt vinhus, og der er allerede gået en årrække siden James Suckling for første gang brugte ordene "the greatest Pinot Noir in Australia” om Tolpuddle Pinot Noir (2018).

Tre år senere - ved Decanter Wine Awards 2022 - var det så Tolpuddle Chardonnays tur til at løbe med hele verdens opmærksomhed, da den vandt hvidvins-titlen over dem alle: WHITE WINE OF THE YEAR.

Det er vildt, hvad der er blevet udrettet på Tolpuddle Vineyard på så kort tid, og man må derfor bare sige: The future is here...