Belondrade

Hvidvinsekvilibristen, franskmanden Didier Belondrade, blev forelsket i Spanien i midten af 80'erne. I 1993 fandt han efter flere års søgen i Rueda ønskedrømmen af de bedste vinmarker i Nava del Rey og etablerede derpå vinhuset Belondrade. Huset opnåede på kort tid en helt særlig status gennem vinen Belondrade y Lurton - en usædvanligt kødfuld, cremet og samtidig smidig og frisk hvidvin på Verdejo-druen i en hidtid ukendt stil i Spanien. Med den stigende popularitet er der fulgt visse forandringer, og i dag laver Belondrade dermed også den lettere og mere klassiske Verdejo-vin Quinta Apolonia samt rosévinen Quinta Clarisa.

De nye tiltag til trods er produktionen stadig lav, når man tager den høje efterspørgsel i betragtning, og Belondrade y Lurton anses den dag i dag stadig som en af Spaniens bedste "avantgarde" lagrede hvidvine. I Laudrup Vin er vi selvsagt stolte over at have den og deres to andre vine i vores sortiment og kan på det kraftigste opfordre til at stifte bekendtskab med disse spændende bud på den hvide og den lyserøde side af Spanien.