Familien bag navnet
Tenuta Santa Maria ejes som bekendt af Bertani-familien, hvis historie spænder videre og bredere end de fleste forestiller sig. I Valpollicella kan deres tilstedeværelse dateres helt tilbage til 1400-tallet og i vinbranchen til 1630'erne. Det var nutidens ejere, Giovanni og Guglielmos tipoldefar og hans bror, der satte sig for at etablere et nyt benchmark for fortræffelighed inden for vinfremstilling i Veneto i sidste halvdel af 1800'erne. Men de startede ikke fra nul:
Under sine år med politisk eksil i Frankrig for sin rolle i bevægelsen for et forenet Italien mødtes og studerede Gaetano Bertani med den berømte agronom, Jules Guyot. Sammen udviklede de en palette af revolutionære idéer til at føre vinavl ind i det nye århundrede, og da Gaetano omsider vendte næsen hjem til Veneto, var det som pionér inden for italiensk vitikultur og vinfremstilling. Plantning af vinstokke i lavtstående rækker (kendt som guyot-opbinding) med høj densitet, beskæring i foråret og efterfølgende grønthøstning i vækstsæsonen viste sig således uhyre effektfuldt for såvel vinenes mængder som deres overordnede kvalitet, hvilket i kombination med brødrenes forretningskyndighed bragte familien hurtig og bemærkelsesværdig kommerciel succes. Brødrene Bertanis virksomhed var ganske enkelt unik for deres tids Veneto. Og så var de endvidere var de første i regionen til at flaske og sælge veronesiske vine som Valpolicella Ripasso, Recioto og Soave i stor skala.
Tenuta Santa Maria di Gaetano Bertani
Hjertet og sjælen i Bertani-virksomheden, som vi kender den i dag, findes i familiens erhvervelse fra 1947, Villa Mosconi-Bertani. Den 22 hektar indmurede 'estate' af højdensitetsplantede marker var, siden dens oprindelse i 1500-tallet, et selvbærende landbrugssamfund med eget kapel og festdag, og meget italiensk kultur- og landbrugshistorie blev skrevet her. Vinmarkerne var således ikke blot blandt de første, der blev konverteret til Guyot-metoden dengang i 1800-tallet. Den dag i dag anses stadig for at være nogle af de fineste i Veneto-regionen, og så er der det med begrebet "Amarone". Det blev opfundet på denne adresse i 1936 inden for Villa Mosconis for at beskrive en vintype, der meget lignede Bertani-brødrenes egen "recioto secco", som de havde produceret succesfuldt siden 1920.
Dette er en af de mest spændende og tilfredsstillende importaftaler for Laudrup Vin i Italien, og disse vine fortjener opmærksomhed fra alle italienske vinkendere.