Domaine Paul Kubler

Det lille vinhus Paul Kubler er ikke som alle de andre. Fra beskedne 9 hektar har sønnike Philippe Kubler nemlig  gjort det til sin specialitet at lave de mest bidende saftige og tåtrippende vine i hele Alsace!

Læs mere om den lille franske perle nederst på siden.

Alsace's sprødeste vine på 3. generation

Vinhuset Paul Kubler drives i dag på tredje generation siden familiens overtagelse af vingården i 1947. Kubler råder over beskedne 9 ha. omkring byen Soultzmatt i det sydlige Alsace, hvor Vogeser-bjerkæden i vest skærmer for den fugtige vestenvind og medfører solrige somre med potentielt høje dagtemperaturer. I stedet for vestenvinden er mesoklimaet på netop disse kanter dog præget af en tør vind fra bjergene, der ligesom de kølige nætter sikrer en helt vital friskhed i de mange grønne druer, der hører til fortællingen om Alsace.

Og her står han så, den visionære Philippe Kubler, der siden han overtog ansvaret fra sin far har præsteret at dreje husets stil i en mere tør, rank og sofistikeret retning, der er stik imod det lidt tunge rygte, der også hører til Alsace-vinene. Faktisk har Kublers Riesling Breitenberg fået René Langdahl fra magasinet Gastro til at drage paralleller til Saar Riesling for dens sitrende struktur, men selv er han ganske uimponeret: ”Jeg laver vin, som jeg synes Alsace-vin skal smage”, lyder hans mantra. Men mon ikke han trods alt er stolt over, at vinanmeldere og forbrugere i stigende grad hylder hans vine.

I Laudrup Vin elsker vi syre, stringens og personlighed, og alle dele finder vi i vinene fra Paul Kubler. De er således helt deres egne, og dog er de i deres duft og karisma 100% Alsace!

René Langdahl Jørgensen fra magasinet gastro i artiklen "Et liv på syre":

"To andre mineralitetsryttere var Paul Kubler og selvfølgelig Trimbach, men der stopper sammenligningen også. Trimbachs vine er kropslige, fysiske og på den måde typiske alsaciske, men Kublers dansede ballet som Saar-vin. Philippe Kubler serverede Breitenberg i tre årgange, alle, men især 10'eren, kendetegnet ved raffinement, caipirinha-duft og tåtrippende svansen, og Breitenberg er ikke engang Grand Cru."