Lavt udbytte, højtbeliggende marker, tårnhøj kvalitet
Franz Haas har siden 1880 produceret vin i de samme gamle kældre i Bolzano i de sydlige alper og dengang som nu et familieejet foretagende - i dag med en ny generation af Franz Haas bag roret. Efter Franz Haas seniors død i sommeren 2022 er vinhuset nemlig gået videre til hans søn. Heldigvis hedder han det samme, og det bliver vinene også ved med at gøre!
De højeste vinmarker i Norditalien
Franz Haas' små 50 hektar vinmarker ligger alle på skråninger, i særdeleshed på Cislon-bjerget fra 240 og i dag helt op til 1150 meters højde, hvor druer som Pinot Gris, Riesling, Gewürtztraminer og - siden 1986 - Pinot Nero har skabt grobund for nogle af Norditaliens fineste vine på tidligere ukendte druesorter for italienerne.
Fokus er i udtalt grad på at holde udbyttet af druer lavt i bytte for en høj smagskoncentration, og dyrkningen foregår i dag med minimal sprøjtning ud fra et øget fokus på biodiversitet og bæredygtighed.
I år 2000 fik Franz Haas' gisninger om fremtidens øgede temperaturer dem til at anlægge nye marker i hidtil usete højder for Italien. Det gælder især Pinot Nero, og det er effekten af denne modige beslutning, der nu +20 år senere får vinene til at skille sig ud fra de rå mængder og gør Pinot Nero fra Franz Haas til nogle af de mest eftertragtede vine i dette spirende vinområde!
3 glas i Gambero Rosso
År efter år understreges denne påstand i øvrigt af fine point og anmeldelser for alle Franz Haas' vine. Se bare på den seriøse Pinot Nero Schweizer, der har opnået de magiske 3 glas i den italienske vin-bibel, Gambero Rosso.
Monica Larner, The Wine Advocate, om Franz Haas:
"There are big-picture wineries that present wines in broad brush-strokes. And, there are detail-minded estates. Franz Haas brings attention to the smallest characteristics and the estate wines always present the best side of cool-climate, high-altitude winemaking. Much of what defines Alto Adige wine (the pristine mountain aromas, focused mouthfeel and bright acidity) was first brought to world attention by Franz Haas. You can always count on Franz Haas for quality"
Læs mere om Franz Haas på deres hjemmeside.