Tres Pilares

Verdejo-druen opnår talrige ansigter hos vores – i Laudrup-sammenhæng – nyeste vinhus fra den spanske vinregion Rueda, hvor de tre Fernández-brødre både tyer til ståltanke, egetræsfade og amfora i skabelsen af deres forskelligartede vine. Alle har de dog dét til fælles, at de er lavet på Verdejo fra Ruedas terroirmæssigt bedste og mest ekstreme subregion, La Seca. 

Læs mere om Tres Pilares nederst på siden

pr. side
Vis som Gitter Liste

5 produkter

Faldende orden
pr. side

Tres Pilares – de tre søjler – er personificeret ved brødrene Juan Antonio, Eustaquio og Jaime Fernández, der repræsenterer en over 50 år lang historik inden for vindyrkning i Spaniens nok mest berømte hvidvinsappellation. 

Brødrenes marker befinder sig således alle i hjertet af det højtliggende D.O. Rueda, hvor Duero-flodens passage gennem den castillanske højslette traditionelt mødes af klimatiske ekstremer i form af i lange, kolde vintre, korte forårsperioder og varme, tørre somre. Disse betingelser tvinger vinstokkene til at søge dybt ned i den stenede jord efter vand og næring – dybere end noget andet sted i Europa, faktisk – hvilket tillader dem at trodse det ekstreme vejr og måske endda manifesterer sig i den høje grad af mineralitet, som især her i subregionen La Seca sætter et afgørende præg på vinenes smag. 

Historisk drue med de mange ansigter

Alt i alt er Tres Pilares således en hyldest til Verdejo-druen, Rueda-regionen og dennes rige historie, der går længere tilbage, end de fleste ved af. Det sidste kommer især til udtryk i de to ”Mónica Fernández”-vine, hvor mange års lagring i hhv. store ler-amforaer og på delvist fyldte egetræsfade bygger bro til fordums metoder, hvilket resulterer i nogle de komplekse og særegne hvidvine, vi har smagt fra denne del af Spanien.

De øvrige vine er friskere og i deres essens mere nutidige med fokus på ren, saftig frugt og rank, madvenlig struktur med varierende grad af underliggende kompleksitet og mineralitet. Uanset hvilken vin, man har i glasset, fremgår det, at de er lavet med tålmodighed og dedikation. 

Så kan vi vist ikke bede om mere!