Naturlige vine fra enestående terroirs
Familien Rebholz har produceret vin i over 350 år og råder i dag over sådan ca. 24 ha marker og parceller fra de fineste terroirs i Pfalz.
I produktionen benytter de sig 100% af druer fra deres egne marker, herunder flere G.G.-marker - den tyske måde at sige 'Grand Cru' - som de gennem årene har erhvervet sig i bytte for større, mere udbytterige marker fra fladlandet, der ikke passede ind med Rebholz' kvalitetsfokus.
Sund jord, sunde druer
Allerede i 50’erne lavede Rebholz-familien, hvad de dengang beskrev som 'naturlige vine' uden at ty til de mange kemikalier, der bl.a. blev opfundet under de to verdenskrige og hurtigt spredte sig til landbrug over hele kloden. Den dag i dag arbejder de hos Rebholz stadig for at fremme et sundt økosystem: Her bruges ingen mineralsk gødning, herbicider eller syntetiske fungicider i markerne, og med egen kompost og en enorm biodiversitet arbejder de for at fremme planternes egen modstandskraft, så vinstokkene vokser og trives naturligt i på grund af snarere end på trods af naturen. Disse metoder kræver en masse ekstra arbejde i marken, og med filosofien kommer lavere udbytter. Til gengæld er de resulterende vine rene, levende og med en nerve som få.
Rebholz er både økologisk og biodynamisk certificeret, og under disse forhold mestrer de ikke kun Riesling men laver også fantastisk Spätburgunder, Weissburgunder og Chardonnay samt en smule Gewürztraminer og Muskateller.
Stephan Reinhardt, The Wine Advocate:
”Spectacular in their purity, finesse and mineral expression and deserve a great applause because they are not easy to produce in such an elaborated, natural style."